Om HIF
Aktuelt om HIF - brug linkene over
den blå boks.
Herringløse Idrætsforening har
eksisteret siden 1944 og holder stadig
fanen højt. Idrætsforeningen tilbyder hvert år et
fast udvalg af aktiviteter
for alle aldersgrupper.
Hver uge er der børnegymnastik for
de mindste samt hockey og zumba/step
for sognets mænd og kvinder.
En gruppe borgere har stiftet
fritidsfællesskabet 'Aktive
Pensionister' i foreningens regi og
mødes hver uge for at spille
'bedstevolley', petanque, dart,
bobspil eller bordtennis samt for at
få en snak om løst og fast.
Foreningen udlejer også baner til
brug for badminton og bordtennis.
Endelig driver foreningen et
motionsrum med løbebånd,
cross-trainer, motionscykler,
romaskine, træningsbænke, vægte og
bolde, der kan benyttes af alle
aldersgrupper på alle døgnets tider.
Ud over de ugentlige aktiviteter
afholder foreningen arrangementer,
som ikke kun foreningens medlemmer
men alle sognets borgere kan deltage
i, herunder en årlig fastelavnsfest.
Foreningen benytter faciliteterne på Herringløse
skole (gymnastiksal, omklædningsrum, klublokalet
over gymnastiksalen, boldbaner og
det gamle bibliotek på første sal
over festlokalerne, hvor der nu er
motionsrum).
HIF har eksisteret i over 60 år -
læs lidt af historien her.
|